| |
|
|
|
|
|
Nedenfor følger et galleri af festlige og spændende fotos fra Pia Kjærsgaards politiske og private liv |
|
|
|
|
|
|
Zoneterapeutisk afslapning
Kulturnatten på Christiansborg har Dansk Folkeparti altid gjort en masse ud af. I 2000 besøgte 12 alternative behandlere DFs lokale, og Pia Kjærsgaard fik en gang fodmassage af den kyndige Hanne Toftekjær. |
|
|
|
|
|
|
Buddhistisk Inspiration
Pia Kjærsgaard var i spidsen for en delegation ved årsskiftet 2002-2003 af Taiwans præsident inviteret til de smukke øer i Det Kinesiske Hav. Her i selskab med Taiwans ambassadør i Danmark, Frederic Chang og marketingchef Yvette Espersen. |
|
|
|
|
|
|
Jul Igen
Hvert år før jul sender Pia Kjærsgaard sin julehilsen i form af en annonce i landets distriktsblade. Dette foto ledsagede julehilsenen i 2002. Pia Kjærsgaards jul er som de fleste danskeres traditionel - hygge med familie og venner. |
|
|
|
|
|
|
Første finanslov med DF
Et par måneder efter valget 2001 afsluttede Dansk Folkeparti sit første finanslovsforlig med regeringen. Siden er det blevet til flere. DFs tre hovedforhandlere var Pia Kjærsgaard, Peter Skaarup og Kristian Thulesen Dahl - her i selskab med finansminister Thor Pedersen (V) og økonomiminister Bendt Bendtsen (K). Dansk Folkeparti har i det hele taget siden valget, den 20. november 2001 været med i stort set alle vigtige forlig og aftaler på Christiansborg - herunder samtlige finanslove, forsvarsforlig samt forliget om den fremtidige kommunale struktur i Danmark. |
|
|
|
|
|
|
Formanden
Siden 1996 er Pia Kjærsgaard hvert år i suveræn stil blevet kåret som Dansk Folkepartis formand, og hvert år er det partisekretæren, Poul Lindholm Nielsen, som kommer med blomster. Her ved årsmødet i Vejle i 2002. |
|
|
|
|
|
|
Kjærsgaards Álle
Det er næsten Kjærsgaards Allé... Da de delegerede ved årsmødet 2002 mødte frem, blev de modtaget af en skov af Pia Kjærsgaard-papfigurer. Normalt bruges de ude omkring i landet, når en lokalforening har gadekampagne... |
|
|
|
|
|
|
Årsmøde
Ved årsmøde 2002 i selskab med DFs gruppeformand, Finansudvalgets formand, Kristian Thulesen Dahl. |
|
|
|
|
|
|
Ridder Pia
Ridder af Dannebrog af 1. grad efter takke-besøget hos Hendes Majestæt Dronningen. Billedet er fra efteråret 2002 |
|
|
|
|
|
|
Efter valget 2001
Efter folketingsvalget, 20. november 2001, som gav Dansk Folkeparti 22 mandater i Folketinget, mødtes den nye gruppe på Fredensborg Store Kro for at lægge strategi og tale politik - og ikke mindst for at komme til at lære hinanden lidt bedre at kende. |
|
|
|
|
|
|
Afslapning ved Hammershus Slotsruin
Folketingsgruppens sommergruppemøde foregik i 2002 på Østersøens perle, det dejlige Bornholm - og de tre travle dage sluttede af med en tur op ad bakkerne til Hammershus Slotsruin, hvor Pia Kjærsgaard hvilede ud i selskab med pressechef Søren Espersen og MF Søren Krarup. |
|
|
|
|
|
|
Afrikansk visit
Under en udvalgstur til Afrika midt i 1980erne var Pia Kjærsgaard kommet i selskab med de to socialdemokrater, den senere EU-kommissær Poul Nielson og den senere formand for Europaudvalget, Claus Larsen-Jensen. |
|
|
|
|
|
|
Klar til valgkamp!
Forud for folketingsvalget 2001 samlede Pia Kjærsgaard alle sine tropper til en rigtig pep-talk på Christiansborg. I timerne efter var samtlige DF-kandidater på vej ud i landet for at hverve stemmer. |
|
|
|
|
|
|
Kære lille Pia
Var Kære lille mormor en landeplage, blev der ikke mindre omtale i aviserne og i radio og TV, da Richard Ragnwald omdøbte schlageren til Kære lille Pia. Sangen blev i hvert fald i DF en rigtig øre-hænger... |
|
|
|
|
|
|
Sølvbryllup
Datoen var 3. juni 1992 - og så var der sølvbryllup hjemme hos Pia Kjærsgaard og Henrik Thorup. Dagen forinden havde danskerne lige sagt nej til Maastricht-Traktaten - så der var ekstra anledning til at feste hjemme i Gentofte. Og junifesten var ikke forbi med det. Et par uger efter vandt det danske fodboldlandshold Europa-Mesterskabet. |
|
|
|
|
|
|
Amager Rundt
Lige fra partiets start har Dansk Folkeparti været flinke til at være repræsenteret ved cykelløbet Amager Rundt. Her er det Pia Kjærsgaard i selskab med den daværende sekretariatsleder, nuværende MF Peter Skaarup og politisk assistent - det senere medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Carl Christian Ebbesen. |
|
|
|
|
|
|
På natlig grænsepatrulje
Dansk Folkepartis formand har altid sat en ære i ved selvsyn at opleve, hvordan tingene fungerer ude i samfundet, og hun bruger megen tid på at at besøge de institutioner, der diskuteres på Christiansborg - for at tale med de mennesker, lovgivningen drejer sig om. Her er Pia Kjærsgaard - midt i 1980erne - på en natlig grænsepatrulje med Krusaa Politi. |
|
|
|
|
|
|
Hello, mr. President
Under sit officielle besøg i Den Kinesiske Republik på Taiwan havde Pia Kjærsgaard lejlighed til politiske drøftelser med republikkens præsident. Det var i januar 2003. I den officielle DF-delegation, som Pia Kjærsgaard anførte, deltog yderligere viceamtsborgmester Henrik Thorup, MF Søren Krarup og fru Elisabeth Krarup, MF Peter Skaarup, MF Jesper Langballe, pressechef Søren Espersen og fru Yvette Espersen. |
|
|
|
|
|
|
..men udsigten er god..
I 1998 udgav Pia Kjærsgaard sine midtvejserindringer, ..men udsigten er god.., hvori Dansk Folkepartis formand fortæller om sin barndom og ungdom - og ikke mindst sin politiske karriere frem til valget i 1998. Bogen giver en personlig skildring af Pia Kjærsgaards oplevelser i det kaotiske Fremskridtspartiet og hvorfor det blev nødvendigt at stifte Dansk Folkeparti. Yderligere er bogen en levende skildring af Pia Kjærsgaards private liv. Bogen er rigt illustreret. |
|
|
|
|
|
|
På talerstolen
I hundredevis af gange har Pia Kjærsgaard stået på en talerstol forskellige steder i Kongeriget. Det er dermed en situation, hun kender - og Dansk Folkepartis formand er en fremragende taler. |
|
|
|
|
|
|
Israls årsmøde
DFs årsmøde 2002 blev et årsmøde i Israels tegn. Der blev serveret israelsk frugt, og vinen, der blev drukket ved aftenfesten var israelsk - fra Golan Højderne. Israels daværende ambassadør, Carmi Gillon blev en populær besøgende på årsmødet. Fokuseringen på Israel var i høj grad en reaktion på det socialdemokratiske fagforbund, SIDs opfordring til en boykot af Israel, og DFs initiativ gav Israel en tiltrængt opbakning i Danmark. |
|
|
|
|
|
|
Kinesisk shopping
I forbindelse med sit officielle besøg i Den Kinesiske Republik, Taiwan, i 2003 blev der for Pia Kjærsgaard lejlighed til et par afslappende timer som shopper. |
|
|
|
|
|
|
Med en ordenlig bjørn på ...
Hvad Pia Kjærsgaards store bamse hedder, har vi ikke kunnet få oplyst. Men de to ser da ud til at have det skægt sammen... |
|
|
|
|
|
|
Nybagt MF´er
Et glad grin - efter at man er blevet nybagt MFer. Billedet er fra midt i 1980erne... |
|
|
|
|
|
|
Gader og stræder
Dansk Folkeparti blev stiftet i oktober 1995 - og de næste seks måneder foregik stort set det hele ude på gader og stræder. Der skulle samles 20.000 underskrifter! Når Pia Kjærsgaard var på Rådhuspladsen, kunne hun let samle 200 på en formiddag. Pia Kjærsgaard holder meget af præcis dette billede. Ikke alene fordi det fortæller DF-historie, men også fordi det giver gode minder om en tid, hvor det var muligt selv for en Pia Kjærsgaard at kunne færdes frit og ugeneret på gader og stræder. |
|
|
|
|
|
|
Ud med kronebilen
Og så af sted med Dansk Folkepartis Kronebilen, som op til folkeafstemningen om euroen kørte land og rige rundt. Den blev sendt af sted af bl.a. Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl og Peter Skaarup.. |
|
|
|
|
|
|
Hos majestæten
Pia Kjærsgaard og hendes mand, Henrik Thorup, har talrige gange været inviteret til HM Dronningen og HKH Prinsens fester på Christiansborg eller på Fredensborg. |
|
|
|
|
|
|
Hårdtslående argumenter på Christiansborg
Bokserne indtog Christiansborg - inviteret af Dansk Folkeparti til en Kulturaften. Alle de kendte boksere fra Team Palle var med - her får Pia Kjærsgaard en knuser af Brian Nielsen. |
|
|
|
|
|
|
Skik følge eller land fly...
When in Rome - do as the Romans... Eller når man er i Iran, ja, så tager man selvfølgelig tørklæde på. Pia Kjærsgaard var inviteret til Teheran af den iranske regering i 2001. |
|
|
|
|
|
|
Med Nyrup i Aalborg
Euro-afstemningens allerstørste tilløbsstykke blev mødet mellem den daværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen og Pia Kjærsgaard. 1.300 begejstrede og medlevende tilhørere var på plads i Aalborg Hallen - med journalist Lone Kühlmann som ordstyrer. |
|
|
|
|
|
|
Vi føle os..
Postkortet her er skabt af den ungarnske portrætfotograf, Gabrielle Sölze, og det blev en bestseller, men kan stadig bestilles ved henvendelse til Dansk Folkepartis sekretariat. |
|
|
|
|
|
|
Kom til Norge, min far...
Mens Pia Kjærsgaard var leder af Fremskridtspartiet - og inden stiftelsen af Dansk Folkeparti - var hun ofte inviteret som taler ved det norske Fremskrittspartis Landsmøde. |
|
|
|
|
|
|
Så dykker vi
Pia Kjærsgaard ombord på en af Søværnets U-både. |
|
|
|
|
|
|
Hyldet på årsmødet
Billedet her af Pia Kjærsgaard - fra årsmødet 2002 - er brugt som fast bestanddel af Dansk Folkepartis hjemmeside, www.danskfolkeparti.dk
Det viser den stærke Pia Kjærsgaard, som på trods af mange øretæver stadig holder fanen højt og kæmper for det, hun tror på. |
|
|
|
|
|
|
Da DF købte grænsen
Den dag, da Schengen-Aftalen, den 25. marts 2001, blev indgået, købte Dansk Folkeparti grænsen! I form af Grænsestationen ved Sæd - syd for Tønder, som nu er grænsemuseum. Pia Kjærsgaard indviede DF-stationen, og et sted mellem 400 og 600 DFere var med. Grænsemuseet, som altså ejes af DF, men som i det daglige drives af en uafhængig lokalgruppe af historieinteresserede, besøges af mange turister fra såvel Tyskland som Danmark, og ledes på bedste vis af den tidligere tolder, Carl Jørgensen. |
|
|
|
|
|
|
Fest i Sæd
Et sted mellem 400 og 600 DFere var med, at Sæd Grænsestation blev overtaget af Dansk Folkeparti. Samtidig med at det var en sorgens dag for Danmark og for Dansk Folkeparti, da regeringen - efter pres fra EU - fjernede grænsevagterne, blev det en festdag for Dansk Folkeparti, som for første gang blev ejer af fast ejendom. Spørgelysten fra journalisterne var selvfølgelig stor. |
|
|
|
|
|
|
Op mod Hammershus
I forbindelse med sommergruppemødet på Bornholm i 2002 var det Pia Kjærsgaard, der tog teten opad bakkerne mod Hammershus. Bagved er det MF Louise Frevert. DFs folketingsgruppe mødes hver sommer til et tre-dages møde, og traditionen tro foregår dette sommergruppemøde altid borte fra Christiansborg. Og helst så langt væk som muligt! Det er guld værd for MFerne at komme væk fra telefonerne på Christiansborg og - med open end - at få lejlighed til at drøfte væsentlige politiske emner og initiativerne i den kommende folketingssamling. |
|
|
|
|
|
|
Nej til Schengen
Dansk Folkepartis formand har altid været med i forreste linje i kampen mod nedlæggelsen af Danmarks grænser. Fotoet her er taget i 1997, hvor Pia Kjærsgaard var med sammen med en flok Schengen-modstandere ved grænsen ved Krusaa. Protesterne blev ikke taget alvorligt af regeringen, som nedlagde grænsen. Dansk Folkepartis advarsler holdt stik: I dag er Danmark transitland for narko - og menneskesmugling. |
|
|
|
|
|
|
Dalai Lama
Hele tre gange har Pia Kjærsgaard haft fornøjelsen at møde Tibets åndelige leder, Dalai Lama, og såvel tibetanernes kamp for frihed som taiwanesernes ditto lægger Pia Kjærsgaard megen vægt på i sit politiske arbejde. Pia Kjærsgaard er en af de få europæiske politikere, som igen og igen uden reservation taler Kommunist-Kina midt imod. Hendes kamp for Taiwan og Tibet har vakt beundring rundt om, og bliver fulgt ikke mindst i Taiwan, hvis regering har belønnet Pia Kjærsgaard med hele to ordener. |
|
|
|
|
|
|
EU-konference på Christiansborg
EU-konferencen på Christiansborg - her i år 2000 med Pia Kjærsgaard på talerstolen. Konferencerne er en væsentlig del af Dansk Folkepartis politiske arbejde, og er berømmet af alle på Christiansborg. |
|
|
|
|
|
|
Alibi for lagkage
7 års fødselsdag er ikke nogen specielt rund dag - men hos Dansk Folkeparti på Christiansborg finder man altid på et godt alibi for at spise en lagkage! Kristian Thulesen Dahl og Pia Kjærsgaard skærer kagen for, den 6. oktober 2002. |
|
|
|
|
|
|
Til tops mellem Sjælland og Skåne
Der er årlig tradition for at DFs folketingsmedlemmer sørger for en god sommerudflugt for personalet på Christiansborg. Her er Pia Kjærsgaard i sommeren 2003 kommet godt til tops på Øresundsbroen sammen med Jørn Dohrmann, Bo Nielsen, Søren Espersen, Anders Skjødt, Karsten Holt, CC Ebbesen, Steen Thomsen, Per Dalgaard og Kenneth Lambrecht. |
|
|
|
|
|
|
Pias græske paradis
Den græske ø, Santorini er Pia Kjærsgaards foretrukne sted, når der virkelig skal slappes af. Hertil kommer hun og hendes mand, Henrik Thorup, mindst et par gange om året. En af Santorinis småøer er en rigtig vulkanø helt uden vegetation - smuk i al sin barskhed! |
|
|
|
|
|
|
Hos soldaterne på Dannevirke
I forbindelse med folketingsgruppens sommergruppemøde i Sønderborg i sommeren 2003 blev der mulighed for en eftermiddagsudflugt til Dannevirke, helt nede i Sydslesvig. Her ved den gamle danske fæstningvold er et fint samarbejde igang mellem danske og tyske soldater, som skal bringe en del af den gamle vold tilbage til sit oprindelige udseende. Pia Kjærsgaard fik lejlighed til en snak med nogle af de danske soldater fra kasernen i Skive. |
|
|
|
|
|
|
Pias brunkager
Ved juletid 2003 havde Pia Kjærsgaard fundt en mere end 100 år gammel opskrift frem på sønderjyske brunkager, og lagde sin opskrift ud på internettet. Det blev en vældig succes, og der blev bagt over det ganske land. Billedet her blev i øvrigt brugt i DFs juleannonce samme år. |
|
|
|
|
|
|
Ny valgsejr til DF
Det var en meget lettet og lykkelig Pia Kjærsgaard, som søndag den 13. juni 2004 kunne lykønske MEP Mogens Camre med endnu en fem-års periode i Europa-Parlamentet for Dansk Folkeparti, som - i modsætning til de øvrige EU-modstandere - fik et glimrende valg. Det er af stor betydning for Danmark, at DF er med i Strasbourg og Bruxelles, sådan at der kan rapporteres tilbage til den danske befolkning om det, der forgår nede i Europa. |
|
|
|
|
|
|
Til bryllup med Kronprinseparret
Ved kronprins Frederik og frk. Mary Donaldsons bryllup, den 14. maj 2004, var Pia Kjærsgaard og hendes mand, viceamtsborgmester Henrik Thorup, inviteret med til alle arrangementerne. Her ankommer parret til Fredensborg Slot til gallamiddagen med kronprinseparret. |
|
|
|
|
|
|
Pia og Mogens Lykketoft i duel
Før første gang siden august 2000 mødtes Pia Kjærsgaard med S-formand. Det skete da hun og Mogens Lykketoft afholdt debatmøde det 18. november 2004 i Det internationale Pressecenter i København, hvor der blandt andet blev diskuteret, hvem der lå på midten af dansk politik. |
|
|
|
|
|
|
444.948 stemmer
Folketingsvalget, tirsdag den 8. februar 2005, blev endnu en triumf for Pia Kjærsgard og Dansk Folkeparti. Som det havde været tilfældet i alle tidligere valg, viste partiet sig i såvel medier som i opinionsundersøgelser stærkt undervurderet, men gik alligevel markant frem. Med 444.948 stemmer (13,3 procent) og 24 mandater (en fremgang på 2 mandater), beholdt Dansk Folkeparti status som landets tredjestørste parti.
|
|
|
|
|
|
|
Ny folketingsgruppe på 24 kvinder og mænd
Kort efter valget mødtes den nye folketingsgruppe på Fredensborg Store Kro til sit første gruppemøde. Pia Kjærsgaard fik et flot valg med 38.347 personlige stemmer. |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|